Udsigt til flere medaljer i Lemvig

Ny chauffør i Honda CRX 2´eren

Førstkommende lørdag den 24. oktober er det blevet tid til årets finale i turneringen CC-CARS DASU CLASSIC. Finalen er lagt i hænderne på Lemvig og Omegns Motor Sport, hvor den rutinerede løbsledelse Jan Kuipers og Herluf Bjerg har taget ansvaret for at styre løjerne i det vestjyske. Løbet forventes at bliver et af de krævende af slagsen med en samlet længde på 215 km. Centrum for løbets afvikling bliver Lemtorp Skolen i Lemvig.

Team Honda Classic stiller til start med alle 3 biler i finaleløbet i Lemvig, hvor teamet endnu en gang har udsigt til at høste medaljer. De største chancer for at få metal med hjem fra Lemvig er bestemt Rene Castillo Skjøt og Jørgen Skjøt, der inden finalen har vundet 2 af de 3 afviklede løb af årets turnering. Af arbejdsmæssige årsager er Rene dog forhindret i at deltage i lørdagens finale, men med rettidig omhu er det lykkes at finde en fuldgod erstatning. Rattet i Honda CRX 2éren overtages på lørdag af den mangedobbelte nordiske og danske mester i bilorienteringsløb Harald Søndergaard fra Herning.

118050795_130918902041567_9008402196240223048_o (1)

Arkivfoto

"Det er selvfølgelig ærgerligt at jeg ikke kan nå at komme til Lemvig til lørdag morgen, men jeg er helt tryg ved at overlade rattet til Harald" udtaler Rene og fortsætter "Harald er altid velforberedt og har alle dage været et af mine helt store forbilleder, så jeg er sikker på at Harald og min far vil sikre os en flot medalje." Harald Søndergaard og Jørgen Skjøt har tidligere dannet par i en række Midnigth Run´s, så der er ikke tale om en helt ny konstellation.

Foto 1 - Ivan Og Kurt - 23.02.2020 (3)

Arkivfoto

I Touringklassen ligger Ivan Gydesen og Kurt Rasmussen, der kører i Honda CRX 1éren, aktuelt på 3. pladsen i den samlede stilling. En topplacering til Ivan og Kurt i sidste afdeling vil bane vejen for at holdet kan fastholde placeringen og sikre sig bronzemedaljerne i klassen. I teamet er vi meget imponeret over Ivan og Kurts indsats gennem hele turneringen. En medalje til det nydannede team vil være en rigtig flot præstation, ikke mindst set i lyset af at holdet mistede første afdeling grundet en teknisk fejl i tidtagningsudstyret.

117903625_130923718707752_1384973097924754672_o (1)

Arkivfoto

Teamchef Bent Mikkelsen og Arne Pagh i Honda Civic Vtec´en er desværre uden chancer for medaljer i årets turnering, men det gør bestemt ikke forventningerne mindre. Sammen med Niels Erik Jørgensen opnåede Arne Pagh en rigtig flot 2. plads i ekspertklassen i den seneste afdeling af mesterskabsserien. Bent Mikkelsen og Arne Pagh har derfor noget at have optimismen i. "Vi er topmotiveret til på lørdag og med en sejr til os i Ekspertklassen kan vi være med til at forbedre Rene og Jørgens chancer for en topplacering i turneringen, og det kan kun betegnes som god teamspirit." slutter teamchefen.

THC