Ny bil

Ny klassisk Honda til teamet

Bent har længe været på udkig efter en Honda Civic med den fantastiske VTEC motor med 150 HK  (variabel løftehøjde på ventilerne). Modellen blev lanceret I slutningen af 1990 og for både at kunne deltage I Hill Climb/Sprint og FDM DASU Classic skal bilen både være ikke kun 1990. Den skal også være indregistreret første gang inden udgangen af 1990. Det er næsten som at finde en nål I en høstak !

Ny -1

Men endelig er det lykkedes. Bent har fundet et rigtig godt eksemplar I Holland, og bilen er på vej til Danmark og vil blive indlemmet I teamet som Civic 1. Det vil fortsat være Bent og Arne, der bemander bilen I FDM DASU Classic løbene. Mon ikke de mange erfaringer, bl.a. med udstyret, som de har høstet i indeværende sæson, vil give nogle gode resultater I sæsonen 2019. Det bliver I hvert fald ikke motorydelsen, der bliver problemet!

Ny -2

Beslutningen om køb af en Civic VTEC betyder, at Bent har sat CRX 3 til salg på Rallyinfo. Der har allerede vist sig interesserede købere, og Bent håber naturligvis, at køberen også har interesse for klassisk motorsport og vil være medlem af teamet, så CRX 3 fortsat vil kunne repræsentere teamet I de forskellige former for motorsport for klassiske biler.

CRX 2
For teamet er det vigtigste dog nu at følge Jørgen og Rene I kampen om mesterskabet I ekspert klassen I FDM DASU Classic serien. Holdet ligger pt på førstepladsen, og med 2 afdelinger tilbage ser udsigterne for, at holdet kan vinde mesterskabet lovende ud.

Alt kan dog fortsat ske, og konkurrencen I ekspertklassen er særdeles hård. Så teamchefen har indtil videre holdt champagnen på køl. Men han håber naturligvis, at det bliver lejlighed til at tage den frem og fejre, at teamet allerede efter 3 sæsoner I klassisk motorsport vil kunne fejre et mesterskab.

CRX 1
Selv om Ivan ikke har deltaget aktivt i de seneste løb, er han og CRX 1 fortsat fuldgyldigt medlem af teamet. Ivan søger efter en 2. kører til deltagelse i FDM DASU Classic serien. Men med de resultater, Ivan allerede har opnået, skal det nok lykkes at få CRX 1 og Ivan på banen igen, forhåbentlig til en fuld 2019 sæson.

Næste udfordring
Det næste løb, hvor teamet er repræsenteret, er 5. afdeling af FDM DASU, der køres på Fyn den 29/9. Alle i teamet krydser naturligvis fingre for, at Jørgen og Rene opnår en rigtig god placering og får mesterskabet i hus inden sidste afdeling, der køres i Randers i slutningen af Oktober.

Afhængig af, hvordan det går med salget af CRX 3, er det muligt, at Bent og Arne også deltager på Fyn. Men det vil i så fald blive sidste løb med Bent og Arne som deltagere i CRX 3. Men næste år bliver det som nævnt i en helt anden bil.