Klar til anden halvleg

Team Honda Classic klar til 2. Halvleg

Team Honda Classic tager nu hul på 2. del af 2019 sæsonen. Det sker med deltagelse i det traditionsrige Munkebjerg Hill Climb, hvor Bent i den kommende weekend stiller op både lørdag og søndag i den hurtige Honda Civic VTEC.

 THC-civic

Lørdag gælder det det såkaldte sprint løb i industriområdet øst for Vejle, og søndag gælder det for deltagerne i Hill Climb løbet at komme så hurtigt som muligt ad de snoede veje op til Munkebjerg Hotel fra strandvejen syd for Vejle Fjord.

Det er 11. Gang, Bent kører Munkebjerg Hill Climb, og selv om ruten er kendt, er det altid spændende at se tiderne, der køres på, sammenlignet med tiderne fra de tidligere år. Det skulle gerne være muligt med det nye ”våben” at forbedre tiderne fra sidste år, men Bent tager ikke noget for givet på forhånd.

I øvrigt er der hård konkurrence i klassen i form af hurtige biler, så som Sunbeam Lotus, Renault 5 GT Turbo, Opel Kadett GTE og Porsche 924.

Men som Vejlenser, udtaler Bent, er det vigtigste, at kunne være aktiv deltager i et lokalt motorløb, der både er blevet en stor Vejle begivenhed med mange tilskuere samt et løb, som man med rette kalder Danmarks smukkeste Motorløb.

Når Munkebjerg Hill Climb er overstået, venter de næste udfordringer for teamet, allerede den følgende lørdag, hvor der i Lemvig køre 4. afdeling af løbsserien FDM DASU Classic, og hvor teamet  stiller til start med to biler