Godt Nytaar

 

GODT NYTÅR FRA TEAM HONDA CLASSIC

Fredag den 14. december 2018 var hele staben i TEAM HONDA CLASSIC af importøren af Honda biler i Danmark - HONDA MOTOR EUROPE DENMARK - inviteret til den traditionelle sæsonafslutning i Kolding. Den slags tiltag kan teamets medlemmer ikke sidde overhørig, hvorfor  temaets mekaniker, webmaster, 1. kørere og 2. kørere naturligvis mødte talstærkt op i Kolding den pågældende dag.

Ivan Gydesen var af personlige årsager forhindret i at deltage sammenkomsten i Kolding. Ivan har siden sidst udbygget sin samling af Honda'er, idet Ivan i slutningen af 2018 har købt CRX 3'eren. Så Ivan har nu kun tilbage at beslutte hvilken bil han vil deltage i 2019 udgaven af FDM DASU CLASSIC.

Arne Pagh var i arbejdsmæssig henseende til møde i København, men Arne melder alt klar til sæson 2019, hvor han sammen med Bent skal køre i teamets seneste erhvervelse, en Civic VTEC, der har fået teambetegnelsen Civic 1 . Arne skal dog lige have overstået et Rally Monte Carlo Historique i begyndelsen af februar. Temaet ønsker Arne held og lykke med deltagelsen i det store rally, og Bent glæder sig over, at Arne benytter deltagelsen i det store løb til at teste noget af holdets elektroniske udstyr.

I firmaets mødelokale var der dækket op på traditionel vis, og teamchef Bent Mikkelsen benyttede lejligheden til på hele teamets vegne endnu en gang at ønske Rene og Jørgen Skjøt tillykke med sejren i ekspertklassen i FDM DASU CLASSIC. Alle i teamet er utroligt stolte af at teamet allerede i sin 3. sæson kan hjembringe et så stort mesterskab. I forlængelse heraf modtog Rene og Jørgen et par pæne flasker af teamchefen. Bent rettede også en stor tak til temaets øvrige kørere, som har ydet en god indsats i den forløbne sæson. Det gælder naturligvis også reserverne Jan Østergaard og Lars Bækkelund.

2636

Som traditionen byder det til sådant et arrangement var der også rig lejlighed til at prale med præstationerne både i indeværende og tidligere sæsoner, og som en af teamets medlemmer udtrykte det " har man ikke noget at prale med kan man jo altid gribe til det som motorsportsfolket også er rigtige gode til, nemlig at komme med et utal af undskyldninger for, hvorfor man netop ikke vandt netop det og det løb"

Bent Mikkelsen afrundede dagen således:  ”En stor tak for også til vores mekaniker Lars Bækkelund og vores webmaster Preben Jepsen, der begge gennem hele sæsonen 2018 har udført et stort og værdifuldt arbejde for teamet. Det er meget værdifuldt for teamets medlemmer at vide, at der hele tiden er styr på baglandet.”

Fra Team Honda Classic skal der til alle hos Honda Danmark lyde en stor tak for en hyggelig eftermiddag i Kolding.

Afslutningsvis vil alle i TEAM HONDA CLASSIC gerne ønske alle vore sponsorer, samarbejdspartnere, medarbejderne hos Honda Danmark, samt alle vore læsere også andre interesserede et godt og lykkebringende nytår.