FANTATISK INDSATS AF TEAMETS MEKANIKER

Problemer med benzintilførslen på CRX 2éren truede først på ugen med at spole sæsonstarten for Team Honda Classic. Under Renes mange test af Honda´en i sidste uge begyndte motoren periodisk at sætte ud. Diagnosen tyede på at CRX 2éren ikke fik den nødvendige brændstoftilførsel, hvorfor en ny benzinpumpe blev bestilt i Tyskland.

 IMG_0795

Teamets mekaniker Lars Bækkelund kastede sig over opgaven, som undervejs viste sig at være mere omfattende end først antaget, idet udskiftning af benzinpumpen ikke løste problemet alene. Mandagen blev brugt flittigt til fremskaffelse af de nødvendige reservedele. Tirsdagen, både dag- og aftentimerne, blev taget i anvendelse. Onsdag morgen kl. 07.30 blev benzintanken renset helt og holdent og Honda´en samlet igen. Kl 13.00 onsdag eftermiddag kunne Lars efter adskillige timers arbejde melde alt vel.

Herefter tog Jørgen turen til Herning til den sidste montering af triptællere hos Harald og Jan Søndergaard, og kl. 22.15 var CRX 2éren klar til kamp.

En fantatisk og prisværdig indsats af de involverede og ikke mindst chefmekaniker Lars Bækkelund. Team Spirit, når det er bedst.