2018 FDM DASU Classic

SÆSON 2018 AF FDM DASU CLASSIC ÅBNER INDEN SÅ LÆNGE

Team Honda Classic stiller i stærkeste opstilling til første afdeling

I den kommende weekend åbner sæsonen for historisk pålidelighedsrally i Danmark for alvor, når Dansk Historisk Motor Club står som arrangør af først afdeling af FDM DASU CLASSIC med start i Varde, og Team Honda Classic stiller i stærkeste opstilling. Der er store forventninger til løbet, idet Lars Palle er løbsleder assisteret af Lars og Benny Danmark samt Karsten og Teddy Simonsen.

 

Honda CRX 1 med Ivan Gydesen, som kører, har til sæsonen 2018 fået navnkundige Jan Østergaard med som ny 2. kører. Team Honda Classic byder Jan velkommen i teamet. Jan Østergaard er en meget erfaren 2. kører, som har deltaget i et utal af historiske pålidelighedsrally både i ind- og udland, ligesom Jan blev generel vinder af FDM DASU CLASSIC serien i sæsonen 2016. Ivan Gydesen glæder sig med god grund til løbene i den kommende sæson, idet Jans erfaring vil være til stor hjælp for holdet i Honda CRX 1. De stiller op i Sportsklassen, og teamchefens ser med stor fortrøstning på holdets muligheder for at gøre sig gældende i toppen af FDM DASU Classic.

 IMG_0400 (1)

Honda CRX 2 fortsætter med Rene Castillo Skjøt og Jørgen Skjøt som en fast bestanddel af teamet. Teamchef udtaler i den anledning: "Nærmere præsentation er egentlig overflødig, idet deres resultater i de foregående sæsonen jo taler for sig selv" Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at Rene og Jørgen i sæson 2017 opnåede en samlet 3. plads i FDM DASU Classic og en delt 1. plads i DHMC cuppen. Af individuelle resultater blev det til 4. sejre, hvor ikke mindst sejren i såvel klassen som generalklassementet i et aften- og natløb i Tyskland anses som noget af det største. Så ingen tvivl om at Rene og Jørgen i Honda CRX 2 vil gøre alt for lege med om topplaceringerne gennem hele sæsonen.

 IMG_0321 (1)

Honda CRX 3 med teamchef Bent Mikkelsen og Arne Pagh er toptrimmet til sæsonstarten i Varde. Arne Pagh har, som det nok er de fleste bekendt, i 2018 allerede deltaget i Rallye Monte Carlo Historique, ligesom Arne i weekenden før påske have fornøjelsen at vinde expertklassen i et løb på Fyn sammen med Lars Palle. Bent har brugt det meste af vinteren på at få trimmet kørestil og triptællere. Alt sammen noget som giver holdet stor optimisme frem mod første afdeling af FDM DASU Classic lørdag den 7. april.

 

Bilerne har i vinterens løb fået det helt store eftersyn af teamets chefmekaniker Lars Bækkelund, som har arbejdet ihærdigt som altid med at få alle tre Honda CRX´er i topform.